Din start på skolen
Når du starter her hos os i august, er alting selvfølgelig nyt og spændende. Der er en masse ting, der skal falde på plads, når så mange mennesker, der ikke kender hinanden, skal finde sammen. Derfor er det vigtigt, at du lader fordommene og nej-hatten ligge derhjemme i skabet. Det her år kan ændre dit liv potitivt - men det er op til dig at åbne sindet for alt det nye. Tag en snak med din kontaktlærer, hvis der er noget, du er i tvivl om.
Når du kommer, får du tildelt dit værelse og en værelseskammerat. Sammen skal I indrette jeres private domæne og gøre det til jeres hjem for det næste år. Derfor skal du huske at medbringe dine vigtigste ting – guitarstativet, yndlingskaktussen, sovebamsen, el-kogeren – de ting, du ikke kan leve uden.
Vi har lavet en huskeliste med de mest basale ting:
Sygesikringsbevis
Skoletaske
Bærbar computer
Div. opladere
Forlængerledning
Vækkeur
Dyne, pude, rullemadras og sengelinned
Sovepose og liggeunderlag
Toiletsager
Håndklæder
Termometer
Elastikstøttebind
Evt. medicin
Bøjler
Kurv til vasketøj
Hjemmesko/klipklappere
Reflekser/refleksbånd til at have på tøjet
Udetøj – alt afhængigt af din linje
Regntøj
Gummistøvler
Lommeregner, passer, vinkelmåler, lineal
Nøglering
Og et års forbrug af kakaopulver...hvis man er til den slags.
